2025
Generalforsamling den 5. januar 2026
I forbindelse med årets generalforsamling fejrede vi Palle, som den 22. december blev 80 år. I den anledning gav Palle både frokost og drikke varer til stor glæde for de mange fremmødte til årets generalforsamling.

Stemningsbilleder fra dagen
Referat af generalforsamlingen den 5/1 2026 i Sweet Sixteen
Ad 1) Valg af dirigent
Holger valgt
Ad2) Valg af referent
Holger valgt
Ad 3) Formandens beretning
I formanden, Søren Høeghs fravær, oplæste dirigenten Sørens beretning, der blev taget til efterretning. Beretningen er tilføjet efter dette referat.
Ad 4) Valg af formand for næste periode
Som foreslået af formanden og Freddie genvalgtes Søren som formand med Freddie som sekretær. Vedtagelsen var enstemmig.
Ad 5) Valg af 2 medlemmer til at arrangere 2 dages skovturen
Til ansvarlige for efterårsskovturen valgtes efter livlig drøftelse Freddie og Svend. Jørn havde frasagt sig opgaven, som han har løst med flot arbejde gennem en årrække.
Ad 6) Valg af 2 medlemmer til at arrangere 1 dagsskovturen
Til ansvarlige for 1 dages skovturen valgtes Niels Erik og Preben, som også tidligere med succes har arrangeret dagen.
Ad 7) Datovalg samt kommunikation til planlagte ture
Datoerne for turene blev vendt og drejet, men resultatet blev:
Todagesturen: 7.-8. september
Endagsturen blev 1. juni.
Der blev af medlemmerne lagt vægt på, at disse datoer overholdes og at deltagelsen bliver stor!
Ad 8) Valg af medlemmer til at arrangere julefrokosten 2026
Generalforsamling og julefrokost afholdes 7. december og arrangeres af Knud og Jørgen Jespersen.
Ad 9) Evt. optagelse af nye medlemmer
Formandens indstilling om ikke p.t. at optage nye medlemmer blev vedtaget.
Ad 10) Spil på par3 banen
Formanden har foreslået følgende formulering om spil på par 3 banen:
"Der spilles slagspil over 10 eller 15 huller og resultatet reguleres med antal slag tildelt spilleren i forhold til sit handicap. Ved pointlighed tæller laveste handicap".
Forslaget blev vedtaget!
Ad 11) Starttid i vinterhalvåret
Ole Bachs forslag om at starte kl. 10 om vinteren blev enstemmigt vedtaget.
Ad 12) Styrkelse af socialt samvær
Ole Bachs forslag om 2 gange om sommeren at spille en 12 hullers match med deltagelse af alle medlemmer blev vedtaget. Formålet er at styrke de sociale samvær mellem 9 og 18 hullers spillerne.
Ad 13) Ændring ag resultatberegning for årets Sweet Sixteener
En længere drøftelse af Jørns oplæg til ny OOM turnering resulterede i at give det en chance, dog med den væsentlige ændring, at der ikke sker hcp regulering om vinteren. Vi følger altså de officielle reguleringsregler i klubben. Det nye er, at OOM administreres af Golfbox som turnering, hvorfor vi skal tilmelde os turnetingen hver uge og indberette scores til Golfbox. Kun de 20 bedste resultater skal tælle.
Vi evaluerer den nye ordning efter 3 måneder.
Ad 14) Forslag om indedørs golf ved dårligt vejr
Det blev vedtaget at teste interessen og muligheden for at træne indendørs i Auderød. Når vi ikke kan spille på Kokkedal.
Preben vil arrangere et forsøg.
Ad 15) Vores hjemmeside
Hjemmesiden ønskes fortsat og den fungerer godt. Ros til Freddie, som gerne fortsætter som webmaster. Vedtaget at forlængelse af abonnement til 80 kr. pr mand er ok.
Ad 16) Booking af starttider
Vores gode aktører til reservation af starttider Jørn og Ole Hahn vil gerne fortsætte. Jørgen Jespersen "rydder" efter bedste evne op søndag.
Ad 17) Årets Sweet Sixteener
Årets Sweet Sixteener blev ikke Jørn, som det længe tegnede til, ej heller Freddie, som med godt spil i november overhalede Jørn, men selv blev overhalet i spilforlængelsen af årets raket:
🇩🇰🇩🇰PREBEN RISVANG⛳️⛳️ Stort tillykke!!!
Ad 18) Eventuelt
Ingen vedtagelser under eventuelt.
5/1 2026 Holger
Sweet Sixteen
Generalforsamling 2025 den 05-01-2026
Formandens beretning
Kære alle Sweet Sixteener
Jeg kan desværre ikke selv være til stede på generalforsamlingen. Da det ikke var muligt at få stillet lokale til rådighed på den sædvanlige dato den første mandag i december, blev den udskudt til i dag. Vi er altid i Nice hele januar måned så derfor kan jeg ikke deltage. Vi spiller dog en runde golf i forhåbentlig høj sol og lidt varme samtidigt med generalforsamlingen.
Så gik der endnu et år med masser af golf samt masser af socialt samvær. Vi spiller for at vinde men den sociale side bliver aldrig glemt. Der er altid stor deltagelse til after-golf aktiviteter. Det kniber lidt med fælles aktiviteter om sommeren, fordi koordineringen mellem 18 og 9 huller ikke altid fungerer. Der kommer også et godt forslag senere fra Ole Bach om at intensivere sammenholdet.
Vi er lige nu 20 medlemmer i Sweet Sixteen, hvoraf 1 ikke er aktiv spiller.
Vi har i flere tilfælde været på grænsen til at kunne nøjes med tre bolde til 18 hullers spillere, og 9 huller har i nogle tilfælde været to bolde. Så jeg mener at vi ikke lige pt. har behov for at udvide medlemskredsen.
I 2025 havde vi kun 2 runde eller halvrunde fødselarer. Den ene bliver jo fejret senere på dagen.
Et af de store problemer i 2025 var ændringer af datoer frem og tilbage for både vores forårsudflugt samt sensommerskovtur. Jeg henstiller til at beslutninger på generalforsamlingen tages ad notam og at arrangementer bliver holdt på de aftalte datoer. Det burde give en væsentlig bedre deltagelse så vi ikke igen oplever at halvdelen af spillerne er gæster.
Årets forårstur den 26. maj 2025 blev spillet på Pibe Mølle Golf. En fin bane som er krævende med mange blindhuller. Efterfølgende var der den traditionsrige eftermiddag med frokost på Strandgrunden hos Rena, hvor der også blev afviklet en dartturnering. Som sædvanlig en hyggelig dag. Vi får se hvor længe vi kan bruge Strandgrunden som base for vores forårstur-
Og endelig kom vores sensommerskovtur til Vasatorp Golfklub i Sverige 8. til 9.september
Alt som sædvanligt flot arrangeret af Jørn.
Desværre var der kun 12 deltagere hvor halvdelen var gæster. Lidt synd for os der ikke var med da det var en rigtig eksklusiv klub og bane. Jeg håber at der bliver en helt anden deltagelse i 2026.
Ellers er der en fin beretning samt billeder på vores hjemmeside.
Vores hjemmeside er stadig kørende, og efter at Freddie har taget over er der et helt andet liv på hjemmesiden. Husk at gå ind og se løbende hvad der er nyt på hjemmesiden.
Jeg har som lovet brugt 2025 på at finde en ny formand blandt os alle. Meget hurtigt var fokus på Freddie, som altid er klar til at støtte op omkring vores forening. Vi har haft en del snak i løbet af efteråret og Freddie vil meget gerne yde en indsats for at Sweet Sixteen til at fungere og være en levende klub. Freddie har dog frasagt sig at have ansvaret for Sweet Sixteen, men han vil stadig gerne gøre en stor indsats. Vi foreslår derfor at Freddie og jeg fortsætter som et team, hvor jeg fortsætter som delvis passiv formand, men hvor Freddie tager teten specielt i de uger hvor jeg befinder mig i Frankrig. Jeg håber at I kan støtte denne konstellation.
Tak til alle for god støtte og for endnu et fint år.
Søren Høegh den 27-12-2025
