13. april 2026

14-04-2026

Den 13. april blev endnu en god dag - med stor tilmelding til dagen, hvor 15 spillere havde fundet vej til Ellekratet 9, og hvor Knud sørgede for frokost i anledning af sin 85 år fødselsdag - naturligvis med flot vejr, så modtagelsen af os skete på terrassen - mere omtale og billeder i afsnittet omkring fødselsdage. Tryk på datoen og se mere. 


Dagens golfrunde havde 11. deltagere.. som var fordelt forlods med startliste i Golfbox. Alle startede på hul 1 med tee 49 og sluttede på hul 9, så vi kunne være klar til frokost kl. 13.30 hos Knud.

Om det var frokosten der trak eller det gode vejr og skønne greens skal være usagt, men 5 spillere leverede resultater til deres handicap eller over og alle øvrige leverede enten gode slag eller fine hulresultater undervejs. Første flotte score i klubhuset var Preben Risvang med 19 point og i lang tid kunne han glæde sig over sin flotte score. Men Niels-Erik Kejlskov, som var kørt efter smørebrød var sen til at registrere sit resultat og det samme gjaldt Ole Bach, som spillede i sidste bold, men da alle resultater var på plads var dagens vinder Niels-Erik med en flot score på 21 point og han havde endda en streng på scorekortet. Runner up blev Ole Bach, også med en flot score på 20 point. Ole havde også et streget hul på scorekortet. Dermed blev Preben med 19 point 3'er.

Nr. 4 og 5, Freddie og Søren have begge scoret 18 point - efter endelig optælling - og de havde samme resultat på h.h.v. 6 og 3 huller - faktisk have de scoret samme antal på hver af de 9 huller, et sjældent syn, og Golfboks lavede derfor en lodtrækning, som afgjorde rangeringen. 

OOM - 2026

Årets OOM er i gang - den indeholder aktuelt de tre seneste runder, som er spillet på stor bane. Det tildelte antal point er baseret på de placeringer, som vi hver især opnår på runden - der kan under Point regler ses, hvorledes der opnåes point efter placeringen på dagen og som så tæller med i OOM 2026

Det er de 20 bedste score i løbet af året, som indgår i opgørelsen. Spiller du mindre end 20 runder vil alle runder derfor indgå i opgørelsen.

Efter fem runder ligger Niels-Erik Kejlskov fortsat på 1. pladsen, mens Søren Hjortshøj er stabil og fastholdt 2. pladsen og har spillet en runde mindre. De øvrige i toppen alle har spillet 5 runder.

Dagen højdespinger blev dagens vinder Ole Bach, som gik fra en 5. plads til en flot 43. plads. 

15 spillere har deltaget i turneringen og der er ikke større spredning i tabellen end der med gode scores / mindre gode scores kan vende op og ned på stillingen. Forhåbentligt får de sidste 4 spillere sæson debut på mandag, den 20. april - hvor vi spiller både 9 og 18 huller.

Aktuel stilling

Den førende spiller i OOM - Niels-Erik Kejlskov
Den førende spiller i OOM - Niels-Erik Kejlskov
Share